Stol 1
”Nå, er du frisk på at give den en ordentlig omgang? Jeg skal til Cuba i 16 dage. Det er en cykelferie med privat indkvartering undervejs. Vi skal bo hos de lokale på noget af turen, spise og drikke, det de tilbereder og sove hos dem. Men vi skal selv have håndklæde med, så fattige er de. På resten af turen overnatter vi på hoteller. Så jeg vil klippes helt ned til hårrødderne, for jeg skal være længe væk og cykle en del.” Manden havde ikke meget hår i forvejen, men de grå tjavser, der stadig sad spredt ovenover det rynkede ansigt kunne måske godt blive kastet i uorden, hvis man cyklede i høj fart ned ad en bakke. Det kunne man sådan set ikke benægte. Hans ansigt var ret løst i skindet og strengt i udtrykket. Det var svært at bedømme, men mon ikke han var omkring de halvfjerds. Han skævede lidt til mig af og til, men aldrig så længe at jeg kunne nå at fange hans blik. Det var jeg nu heller ikke så interesseret i, som at høre samtalen. Herrefrisøren, der klippede ham var lidt yngre, men ikke meget. Han smilede lidt skælmsk og fik historien om Cuba endnu en gang, mens hans satte et tyndt stykke papir stramt rundt om mandens hals og gav ham slaget på, der skulle fange hårene, når de blev klippet af.
Stol 3
”Kan du se om jeg har klippet bakkenbarterne i samme højde? Ja, som du ved, er jeg blind på det ene øje, så jeg kan ikke selv se det. Jeg plejer at pejle efter et bestemt mærke ved øret, men er det lige? Ellers må du godt rette det til. Og øjenbrynene husk dem til sidst. Nu har jeg sagt det, de skal også have en omgang. Ellers skal jeg bare have det sådan lidt langt på toppen stadig. Du ved så jeg kan rede det over.” Han viste med hånden, hvordan han mente hentehåret skulle ligge. ”Jeg er blevet lidt langhåret den har gang.” Manden til den anden side for mig, var vist tidligere politimand. Snakken fortsatte om dengang han tog over til politiskolen.
Da jeg selv var færdig med at blive klippet og fik set lidt bedre på ham i det spejl, han sad og så sig selv i, kunne jeg godt se det. Det ene øje var nærmest helt hvidt. ”Det bliver 299 kroner. God weekend.” Det var en af eleverne, der havde klippet mig. Derfor var det så billigt
0 Responses
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.